(+45) 30 32 80 62
mail(a)peterlp.dk

Orkestre

Musiker & Musikentreprenør

Læs mere om nogle af de orkestre jeg er fast tilknyttet.

 

 

PLP Trio

Peter Lund Paulsen Trio er en klassisk jazztrio, der trækker på inspiration fra Jeff Hamilton, Oscar Peterson, Nat King Cole, Diana Krall og Monty Alexander m.fl.

(Klik på overskriften for at se mere)

 

 

 

 

Nordkraft Big Band

Nordkraft Big Band er Aalborg og Nordjyllands rytmiske ensemble, der sætter fokus på den rytmiske musik gennem koncertvirksomhed og lignende tiltag. Vi bidrager til et bredt udbud af kultur og er med til at højne det kunstneriske niveau i hele Nordjylland.

(Klik på overskriften for at se mere)

 

Big Butter

Big Butter spiller traditionel jazz og swingmusik til enhver lejlighed.
 Orkesteret er kendetegnet ved stor indlevelse og spilleglæde, og repertoiret er en god blanding af traditionel jazz, swing og funkygrooves fra New Orleans.

(Klik på overskriften for at se mere)

 

 

 

 

Hede Hule Hot

Hede Hule Hot spiller musik, der var populær i Danmark i tiden lige før og under besættelsen 1940-45. Repertoiret er primært swingnumre, revysange og filmmelodier skrevet og spillet af bl.a. Kai Norman Andersen, Gerda og Ulrik Neumann, Børge Müller, Leo Mathiesen, Svend Asmussen og Harlem Kiddies.
 Der spilles også en række af periodens populære amerikanske swingnumre, hvor de kompetente musikere i orkesteret kan få lov at folde sig ud.

(Klik på overskriften for at se mere)

 

 

 

Kær/Markussen Kvartet

Kær/Markussen Kvartet er en ny sprængfarlig jazzgruppe i Nordjylland. Carsten Kær er en meget kreativ pianist med rødder i latinmusikken. Uffe Markussen’s tenorsax har været vidt omkring i jazzens historie. Sammen udforsker de grænselandet i feltet mellem linjer, rytmik og harmoni gennem egne kompositioner og udvalgte jazzstandards. Den overordnede ide i projektet er orbits – baner om musikkens kerne!
(Hjemmeside kommer)

 

Utter Chaos Quartet

Kvartetten forsøger at holde fast i en lyd, som den legendariske barytonsaxofonist Gerry Mulligan opfandt i cool jazzperioden. Smuk og melodisk musik, der byggede på arven fra swingmusikken. I dag nærværende i Utter Chaos Quartet, som også forsøger at optage nutidige elementer i det lille format med barytonsax, trombone, bas og trommer, hvor melodi og improvisation fremstår som en balanceret helhed.

(Klik på overskriften for at se mere)